Her står tiden stille
Thalasso Spa på Hotel Vila Baleira har specialiseret sig i havvandsbehandlinger og en række programmer, som øger fysisk og psykisk velvære.
Ud over modstrømsanlæg og varmtvandsbassin finder du Jet-bruser med hydromassage, Vichy-brusebad med anti-stress effekt og andre havvandbehandlinger med alger og tang.
Vandets helbredende kraft
Havet omkring Porto Santo er rigt på mineraler og indgår i de terapeutiske behandlinger, som både forebygger og helbreder.
Jod, calcium og magnesium i havvandet afhjælper kroppens mangel på mineralsalte. Mangel som opstår, når vi har for travlt og sover for lidt. Havvandet gavner din sundhed og vitalitet.
Velvære og vitalitet med thalasso-terapi
Takket være det 36 grader varme vand, kan kroppen lettere optage de mange gavnlige mineraler, vitaminer, aminosyrer og sporstoffer.
Supplerende behandlinger, som massage, hjælper yderligt med at afslappe muskler, fjerne giftstoffer fra kroppen og dræne lymfekirtlerne. Det er sundhed og vitalitet i højeste potens.
Fordele ved thalassoterapi kan være:
- Toning af muskler og rensning af huden
- Vægttab som følge af et forbedret stofskifte
- Forbedret kredsløbsfunktion
- Styrket immunsystem
- Øget søvnkvalitet
- Afbalanceret nervesystem
- Lindring af symptomer på eksem, psoriasis, ryg og muskelsmerter og stress